Bryggeri: BLAS + Dear Hill + Thyras Bryg
Saison - 33 cl flaske - 5,4% alkohol
Måske har du hørt rygtet om Dear Hill er begyndt at brygge øl kommercielt. Det er sandt! Den første var SOL sammen med Observatoriet. Nu er det Sammen Om Saison sammen med Blas og Thyras Bryg. At det lige er blevet en saison er langt fra tilfældigt. Det er en stil der ligger hjerterne nær hos de tre bryggere. I 2026 er der kommet et nyt batch med en ny gær. Det er en øl vi har set frem til :-)
Graham, Jesper og Michael skriver selv følgende om øllen:
"Et collab mellem BLAS, Thyras Bryg og Dear Hill - tre bryggerier der alle brænder for Saison som ølstil! Vi har taget udgangspunkt i en helt klassisk Saison, hvor vi har tilføjet boghvede, for at give et lille nøddepræg og tilføre dybde i smagen. ’Sammen om Saison’ er virkelig en small-batch udgivelse - størsteparten af første bryg er hældt på træfade. Så når du smager denne øl, kan du glæde dig til hele to forskellige fadlagrede versioner."